kærlighed

Ja jeg må jo ikke glemme det vigtigst.
Jeg har været sammen med min søde, dejlig kæreste i 7år. Ja det er underlig som tiden går. Jeg mødte ham på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg mindst havde ventet det. Det var helt klart ikke min plan.
Da jeg lærte ham at kende var jeg sammen med en anden, og vi bare gode venner/bekendte. Efter nogle mdr. slog min daværende kæreste gennem flere år op med mig. Hurra jeg var fri. Det skulle helt klart nydes, der var ikke mange tåre til overs for den idiot. Der skal måske lige siges at jeg var i et hammer dårligt forhold som jeg ikke kunne overskue at komme ud af. Så da han valgte at gøre det forbi, var det en lettelse.
Nå men det skulle jo fejres og jeg tog i byen og mødte en som jeg kyssede lidt med den aften. Meget hyggeligt og lige hva jeg trængte til. Når men jeg havde i grunden planer om at sådan skulle mit liv være min de næste mange mdr. Jeg har aldrig været god til at være selv, men jeg havde sådan drømt om det da jeg var i det dårlige forhold.
Det blev hverdag igen og jeg begyndte at se mere og mere til min ven. Og inden der var gået en uge var jeg hammer forelsket. Ikke lige planen. Jeg viste ikke rigtig hva jeg skulle gøre ved det, men prøvede bare på at være så meget sammen med ham som muligt. Og en aften da vi lå og så tv tog han sig sammen og kyssede mig.
Idag bor vi sammen i et lille lejet hus ude på landet.