Ja som en afdanket narkoman føler jeg mig og sådan ser jeg ud. Jeg kan overhovedet ikke hive mig selv op lige for tiden. Det går ok med at holde mig selv igang og ordnet de ting jeg skal på arbejde. Men når jeg kommer hjem, skændes jeg bare med kæresten, og har intet overskud.
Jeg er ikke så meget inden ved computeren som jeg plejer i mine forsøg. Jeg plejer at sidde klistret til denne skærm, næsten hele dagen. Jeg er da inden og kigge dagligt, men for det meste korte besøg.
Denne gang ser jeg bare mest tv, alt mulig lige gyldigt.
Jeg opføre mig også en narkoman, da jeg snakkede i telefon sidste dag blev jeg tilsidst nød til at tage min næse spray midt i samtalen. Alarmen ringede nemlig samtigdig med telefonen. Og det var en meget lang samtale, så til sidst blev jeg enig med mig selv om at sådan måtte det være. Må have lyt lidt sjovt.... øjeblik sniiiiiif.... og så forsatte samtalen.
I går var jeg på arbejde, og vi var i byen da alarm gik, så vi gik hen til nærmeste wc og så stod jeg der i gangen og sniffede for jeg ville ikke vente og havde travlt.
Min kl 18 snif er vildt træls for den ligger altid lige i aftensmaden på mit arbejde. Lidt pinligt.
1 kommentar:
Husk målet, ven! Lige nu er det træls og junkie-agtigt - men det her er et af det stæder hvor klicheen "målet helliger midlet" faktisk holder. For når det hele lykkes, så glemmer du alt om alarmer, snifferi og irritabilitet. Og ind til da må du forkæle dig selv med godter, hvil på sofaen og kærtegn fra manden.
:-)
Send en kommentar