En af de dage

Jeg har heldigvis ikke så mange af de dage hvor jeg ser gravide over alt og er ved at brække mig over det. Men da jeg så en inde i silvan med en meget stor gravid mave. Havde jeg mest lyst til at tage benene på nakken og styrte ud af butikken. Men jeg gør det ikke. I stedet kigge jeg vidre sammen med kæresten, og et min senere hva ser jeg så....
Hva mødte jeg så jo en gammel bekendt, jeg godt viste var gravid, med sin nu nok nyfødte baby. Hun snakkede med en som sagde tillykke så det var nok lige sket. Hun er en af de mennesker der inde i mit hovede bare ikke må få et barn før mig. Jeg er desvære ved at nå den alder hvor at alle dem jeg har det sådan med har fået deres første, nogle er endda godt på ej med nr. 2.
Nå men resultatet blev at jeg bare måtte ud af den butik og det kunne kun gå for langsomt.

Min kæreste fik forresten brev fra noget nær familie i går som er højgravid der havde skrevet et langt brev om hvordan det gik med maven og hvordan de var ved at gøre sig klar til at den lille skulle komme. osv. Dejligt det var da også lige hva jeg havde behov for at vide. Jeg er glad på deres vejne misforstå mig ikke. Men de kender alt til vores situation og ved også godt at vi har lidt svært ved at høre om den slags. Hvor ubetænksom har man lov til at være.

Jeg har gået rundt med min lille niese på armen i går hun er bare for dejligt. Og hende har jeg intet problem med. Jeg ved ikke helt hva det er der foregår inde i mit hovede. Måske er det bare at det nogle gange bliver for meget. Og vores situation for lov til at være noget lort.