onsdag, september 27, 2006

17+ 5



Ja maven bliver ikke mindre, men jeg er endnu ikke taget på. Og det kan ses på min krop. Jeg kan selv bedst se det i mit ansigt, andre siger de kan se det på min overkrop og arme. Men jeg har også stadig kvalme og kaste op så det undre hvis ikke nogen.

Jeg kan stadig ikke fatte at jeg virkelig er gravid og da slet ikke at der kommer et barn ud af det. Selv om jeg er begyndt at føle lidt hva der måske er liv. Jeg ved det ikke, jeg prøver at bort forklare det med indblidning og ønske tænkning. Men hva nu vis, de små regndråber jeg kan mærke i min mave virkelig er den lille der holder info møde om sin tilstedeværelse i min mave. Uh det ville da være dejligt, prøv at tænk at jeg måske virkelig snart er halv vejes igennem min graviditet og der med er der kun 4½mdr til jeg står med min helt egen baby i armene. Det er virkelig syrealistisk at tænke på. Jeg har som altid et håb om at næste skanning eller jordemoder besøget vil hjælpe med at overbevise mig. Skanningen er om mindre end en uge. Og måske for jeg lov til at tage min kæreste med. Uh det håber jeg. Så sender lige min størst bøn til hans chef om at lade ham tage for middagen fri...

4 kommentarer:

Frøkenhat sagde ...

Jeg mærkede det første liv rigtig tidligt, så mon ikke det også er den, du mærker - siger bøgerne ikke også omkring uge 18 for førstegangsfødende? Glæd dig - det bliver vildere og meget, meget mere tydeligt. Rigtig sjovt, når man også kan se små buler udefra.
Håber kvalmen snart går over, så du kan få lidt sul på kroppen igen.

MariaG sagde ...

Jeg mærkede de første bobler i maven, da jeg var 16+?. Jeg er ret overbevist om, at det er babyen du mærker...bare vent, om et par uger kan du også mærke spark :0) Det er vildt hyggeligt at blive bekræftet i, at der findes liv under maveskindet :0)

Spirren sagde ...

Kære cs

Efter at have læst dit forrige indlæg, får jeg sådan lyst til at sige til dig, hav ikke dårlig samvittighed over for bettemusen, fordi du intet kan spise eller holde i dig.
Jeg ved godt det er svært, og jeg kæmpede selv med det.
Hold fast i, at den lille hele tiden vil tage for sig af retterne, den klarer det selv i stor stil.
Det er dig som mor, det går ud over.

Jeg tror jeg har nævnt det før, men jeg tabte små 5 kilo og begyndte først at tage på efter uge 20.
Trods det fødte jeg en dejlig velskabt dreng på knap 3900 g. :-)

Sørg for at drikke væske, så meget du nu kan, det ville være så surt, hvis du også endte med indlæggelse.
Sluschice fungerede ok for mig.

knus og mange tanker

Signe og Jan sagde ...

det er en fin mave