Ja maven bliver ikke mindre, men jeg er endnu ikke taget på. Og det kan ses på min krop. Jeg kan selv bedst se det i mit ansigt, andre siger de kan se det på min overkrop og arme. Men jeg har også stadig kvalme og kaste op så det undre hvis ikke nogen.
Jeg kan stadig ikke fatte at jeg virkelig er gravid og da slet ikke at der kommer et barn ud af det. Selv om jeg er begyndt at føle lidt hva der måske er liv. Jeg ved det ikke, jeg prøver at bort forklare det med indblidning og ønske tænkning. Men hva nu vis, de små regndråber jeg kan mærke i min mave virkelig er den lille der holder info møde om sin tilstedeværelse i min mave. Uh det ville da være dejligt, prøv at tænk at jeg måske virkelig snart er halv vejes igennem min graviditet og der med er der kun 4½mdr til jeg står med min helt egen baby i armene. Det er virkelig syrealistisk at tænke på. Jeg har som altid et håb om at næste skanning eller jordemoder besøget vil hjælpe med at overbevise mig. Skanningen er om mindre end en uge. Og måske for jeg lov til at tage min kæreste med. Uh det håber jeg. Så sender lige min størst bøn til hans chef om at lade ham tage for middagen fri...