mine sønner

Lørdag den 22.11.08 kom min anden søn til verden. Desvære har dagene efter følgende været overskygget af at den store har været syg og derfor har krævet ekstra meget... Jeg har haft svært ved at føle mig tilstrækkelig og har nogle dage virkelig følt jeg har svigtet den store... Nu håber jeg endlig det hele er ved at vende... I dag har han været i dagpleje og det gør mit overskud er meget større... Og jeg ved at han virkelig har haft brug for at komme ud og lege... Desvære havde vi i går en dårlig oplevelse med hans gæste dagpleje som sendte ham hjem da hun mente han stadig var syg... Jeg vil ikke have mit barn skal være syg i dp. så fint hun ringede... Men da min mand hentede fik han fornemmelsen af at det bare var fordi at hun skulle ud af døren og kun havde plads til 4 børn i hendes barnevogn... De var klappet og klar og vores barn lå på et tæppe i en gang... Dette var 5min efter jeg havde snakket med hende... Vores søn fejlede intet da han kom hjem... Og jeg havde taget temp på ham inden og efter han tog af sted... Inden var den 37,1 og da jeg hentede var den 37,3 hun påstod så i dag at hun havde ringet fordi at den var på 38.... grr jeg hader når folk lyver mig op i hovedet... Ja mit barn lå på gulvet og lå da min mand hentet. Men han er lige blevet store bror og har meget hans lille hovede skal arbejde med... Jeg ved ikke hva der er hva... Men jeg er nok mest galt fordi det hele virkede sådan lidt for planlagt... Jeg er meget spændt på hvordan det er gået når jeg henter i dag... Han har rigtig været i hopla inden jeg aflevere, men lige nu mistænker jeg hende for at sige det ikke er gået så godt lige meget hva...

Mine tanker er et forkert sted i forhold til at være nybagt mor, men det er der pt. ikke noget at gøre ved...

Endnu et forsøg mislykkes.

Jeg var til fys i går og hun prøvede at sætte nogle nåle i de zone punkter der er hvor man kan sætte gang i fødslen. Men her et døgn senere er der overhovedet ikke tegn på noget som helst... Jeg er bare så frustret og føler sådan en indvendig sorg. Ikke fordi jeg ikke ved at jeg nok skal få barnet ud. Men vi nærmere os snart en masse grimme alternativer. Igang sættelse, et barn der er overborn, eller den helt slemme kejsersnit... For jeg er da godt nok totalt ved at opgive troren på at min krop selv kan finde ud af det.

Sidste gang startede det om morgen, så derfor har min hjerne overbevist sig selv om at der ikke sker noget efter kl 12 hver dag. Dette er både godt og skidt. For hverdag omkring dette tidspunkt bliver jeg ked af det og føler mig modløs. Men på den anden side prøver jeg så på at nyde efter middagen og tænke på noget andet.. Hehe selv om dette overhovedet ikke lykkes...

rodet liv

Intet er som det skal være. Jeg er tilbage i mit jeg hader min krop stadige. Jeg føler mig udulig som kvinde, og forråd af min egen krop.. Jaja jeg er kun gået 4dage over tid, men mit liv har de sidste 4 uger været præget af 7-8 gange med veer som så er gået i sig selv.. Jeg har næsten prøvet alt for at få dette barn ud men intet virker... Jeg er fysisk og psykisk smadret og har ikke overskud til noget.. Jeg har hverdag familie og venner i røret som skal høre om der ikke snart sker noget... Men nej min lorte krop gider ingen ting... Jeg føler stort behov for at straffe min krop, men ved jo godt at dette vil gå ud over barnet så jeg gør ikke noget andet end at hade den.

Med hensyn til den ting jeg nævnede i sidste indlæg er der ikke sket noget. Jeg er dog blevet forundret over hvordan der findes folk der udnytter andre ulykke til at tjene penge på det... Men vi håber at det hele snart ser lidt lyser ud...