Fars dag

Jeg har det stadig lidt underligt med den slags dage... Men de bliver fejret fint. Her hjemme med en gave til far som sønne dog valgt at åbne selv. Det er første gang han har kunne det så det var da lidt hyggeligt... Manden fik glæsels grill bog. Resten af dagen står på hygge da vi alle tre er hjemme og intet skal for en gang skyld. Jeg er i gang i haven, sønnen sover og min mand er ved at lave trailer jojo der er dømt familie hygge.. lol

sjov læsning

Jeg har lige læst lidt om hvordan jeg havde det i min sidste graviditet... Og det er næsten de sammeting jeg brokker mig over i mine indlæg den gang som det der fylder hverdagen nu... Jeg havde dog ikke bækkenløsning på dette tidslige tidspunkt...

Blandet min mad lede, som jeg lide lige så meget af denne gang som sidst... Og mit vægt tab. Men denne gang er jeg jo klogere og ved at kg. nok skal komme og at de bliver et helvede at komme af med igen, så jeg bare skal tage det helt roligt... Vægten siger pt 3kg minus, men jeg syntes ikke længere maven vokser så hurtigt så det er jo dejligt.For jeg syntes lige det gik lige lovligt hurtigt...

Jeg er i dag 16+5, jeg kan se i mine gamle indlæg at jeg deromkring glædet mig over snart at være halvvejs... Det fatter jeg overhovede ikke en brik af, jeg syntes tiden rander...

Jeg har det lige som sidst at jeg ikke kan fatte at der kommer et barn ud af det...

Denne gang syntes jeg bedre at have styr på graviditets delen... Jeg er panisk ved tanken om at skulle føde og skubber hurtigt de tanker væk...

Sygemeldt

Efter lange overvejelser måtte jeg torsdag, meddele mit arbejde at jeg måtte stoppe og blive sygemeldt... Lægen havde længe sagt stop og alle andre syntes også det var for dumt at fortsætte. Men det var stadig en super svær beslutning. Men ugen igennem havde jeg for hver dag der gik mere og mere ondt. Og måtte ind og ligge og massere mit bækken flere gange i løbet af dagen for at gennemføre en alm. arbejds dag. Og måtte indda ned og ligge med varme på når jeg så kom hjem. Går yderligere til fys en gang i ugen som tilsidst overhovedet ikke følelses som nok...