Jeg har været til fys. i dag et lykkeligt gensyn med en kær gammel ven.. Hun er så sød.. Men hvordan kunne jeg dog glemme hvor meget hun mishandler mig... avav det gør ondt,,, føler mig stadig hel blå...
Hun ville allerede se mig igen på torsdag, men jeg syntes da selv at vi godt kan vente mindst en uge med at ses igen... Men det er da ikke gode tegn, at hun mener det står så skidt til...
Jeg valgt at i dag skulle være dage hvor jeg sprang ud af skabet som gravid så jeg havde taget lagkage med på arbejde og gik ind til chefterne og fortalte om mit mirakel... Begge blev meget glade på mine vejne.... Den ene især da hun selv har været igennem møllen og endt med at adoptere...Resten af personalte virkede ikke som om de havde luret den, hvilket undre mig meget...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar