Vi er hjemme igen med vores lille dreng. Han har det fint omstændighederne taget i betrægtning... Det var overraksende ikke så hårdt som jeg havde forventet.
Vi kom over til odense torsdag formiddag, hvor vi fik henvist et værelse. det var en dobbelt stue hvor der allerede lå en lille pige som ikke tog ordenlig på i vægt. Hun var 5½mdr og vejde det samme som min dreng(knap 6kg). Og hun havde endda vejet godt 4 kg ved fødslen. De tog dog hjem samme dag. Dog uden at vide hva der var galt. (de havde lagt der 5 dage..) Senere om aften kom der endnu et barn ind på min stue med samme problem. Drengen havde kun taget 50 gram på på en uge... Nå men der var en ledig stue så vi endte med at have stuen for os selv.
På den negative side:
Kæresten måtte ikke blive der og sove. Og jeg fik kun morgen mad. Der var kun en sove sofa til forældrene at sove på. Og ingen opholdsrum eller andet sted man kunne være ud over stuen..
Nå men efter at have fået snakke meget kort med en læge og en samtale med nakose lægen, skulle der ikke ske mere den dag. Så vi fik fribillet til zoo.. Det var vores først tur på denne måde som familie. Sønnen sov det meste af turen og vi andre hyggede os helt enormt.
Vi gik rundt der inde i 2½time og imens sov han bare i sin klapvogn... Herefter tog vi i rosengårds centeret og på Jensen og spiste... Har vågnede han først da vi næsten var færdig med at spise. Og så sad han bare på vores arm og hyggede sig til vi var færdige...
Da vi kom tilbage igen til sygehuset, kørte kæresten hjem. Jeg puttede sønne i bad og så lagde han sig til at sove.. Jeg vækkede ham inden jeg gik i seng og igen kl 330 hvor han måtte få sit sidste måltid inden operationen.. Han vågnede desvære allerede kl 630.. Og var stadig træt men også sulten. Men han måtte intet få. Så morgen gik med mange turer op ad gangen.. Og alle former for afledning. Kæresten og hans mor kom kl 730. Og lidt i 8 blev vi fuldt over på operationsstuen. Der var rigtig langt over... Da vi kom frem fik hjalte en lille tøj rangle og herefter blev vi vist ind i operation stuen. Her skulle jeg ligge ham ned, og uden meget snak fik han masken på. Og efter kort tid begyndte hans øjne at zigzakke.(som han altid gør lige inden han sover) dette var utrolig beroligende, og nok grunden til jeg tog det meget roligt. Så gik vi tilbage til stuen og ventede en time. Så kom vi op på opvågning og så vores tydelig dopede dreng. Han tog over en time og vågne. Det var utrolig kedeligt at sidde der på opvågning og lave ingen ting. For det er jo ikke stedet hvor man laver andet end venter... Nå men så vågnede han og blev ammet. Og han blev kørt tilbage til stuen. Og så ventede vi igen på at han skulle vågne og være frisk nok til at vi kunne tage ham med hjem.... Der var kort en læge og kigge på ham. Men hun havde ikke læst hans papirer eller noget.. Og der var ingen der fortalte os noget særligt. Jo da vi forlod opvågningen mødte vi lægen som sagde at det var gået godt..
Jeg måtte selv spørge til hvorfor at han var blevet skåret i pungen. Og fik så det svar at hans ene sten sad oppe og den havde de taget ned ved samme lejlighed. Dette var jo også ok og dejligt. Men jeg ville da godt havde haft det at vide... Kl 15 vågnede han op og vi kørte hjem. Han har haft det overraskede godt i forhold til. Første dag var han dog tydeligvis øm... Han har fået det man kalder et bikini snit. Det er ca.6-7cm langt...
Igår havde han feber og jeg ringede på sygehuset og hørt om han måtte det. Det mente de godt han måtte. Hammertræls man ikke han fået den slags info.. Jeg ved heller ikke om han skal have stingene ud. Men det regner jeg da ikke med så havde jeg vel fået det at vide...
Idag har han det fint, han er bare lidt ekstra vrøvlet når han skal sove...
