fredag, april 13, 2007

Den barnløse som blev mor...

Jeg sad endnu en gang med mit grædene barn og ville trøste ham ved at synge de sange jeg fandt under en af mine mislykkede icsi forsøg. Jeg har synget dem mange gange for ham men kun dele af dem da jeg ikke helt har kunne huske dem.. Så derfor valgte jeg denne gang at synge foran computeren. Men lige pludselig kom de følelser op i mig som jeg havde da jeg fandt dem. Og jeg kan se billedet af mig synge dem for min mave i håb om at det er denne gang det skal lykkes og der virkelig er en baby i min mave. Som jeg en dag kunne synge sangene for.

Så kan jeg virkelig godt se hvor stort et mirakel det er at jeg i dag virkelig siddet med ham på min arm. Prøv og tænk jeg er virkelig blevet mor, efter at have måtte opgive så mange gange. Det er da fantastisk....

Smile tho' your heart is aching,
Smile even tho' it's breaking,
When there are clouds in the sky
You'll get by,

If you smile
thro' your fear and sorrow,
Smile and maybe tomorrow,
You'll see the sun come shin-ing thro' for you

Light up your face with gladness,
Hide ev-'ry trace of sadness,
Al -'tho a tear may be ever so near,

That's the time,
You must keep on trying,
Smile, what's the use of crying,
You'll find that life is still worth-while,

If you just smile,

1 kommentar:

stubbornmom sagde ...

Ja, det ER fantastisk. At andre nu også kan SE vores børn. At de ikke længere kun er tilgængelige mentalt, kun for os...
Det er en smuk sang. Jeg har voldsunget den mange gange under "overlevelsesturen" i behandling.
Det har været svært for mig at synge de sange for børnene. Men at gøre det er som at slutte cirklen. Rodet, men du forstår forhåbentlig hvad jeg mener...?
Kram fra Stina