Nogle gang sker der noget der er så pusigt at man må standse op og undre sig over livet... Åhh det var store tanker.. men jeg blev total paf da en verden jeg troede jeg havde lagt bag mig pludselig vente tilbage igen. Det kom helt uventet.
Inden fordi sidste par mdr. har jeg fået kontakt med mange gamle venner.. Men hvem har ikke det via facebook. Men dette var ikke den vej og ikke med en jeg personlig har noget med at gøre længere. Men det var nu meget skægt lige at høre hvordan hun havde det. Det der med man kan gå og snakke om en i mange mdr. og når man så møder den så er det en man kende... Mystisk.
Det samme sket næsten for mig sidst jeg var i byen, jeg mødte over 10 mennesker "fra mit tidligere liv". Blandet en gammel venindes veninde som pludselig hilste på mig efter at jeg havde været luft i mange år. Et familie medlem jeg ikke ser særlig tit, men vi lige havde snakket om dagen inden... osv.
Jeg ved ikke hvorfor jeg lige for tiden skal samle op på mit liv på denne måde men det er nu meget rart at få lidt afsluttet på denne måde.
Jeg kan også se at jeg er blevet et mere roligt menneske der hviler mere i mig selv. Da jeg var yngere havde jeg utolig svært ved at finde ro nogle steder. Og lige meget hvor jeg var følte jeg at jeg gik glip af noget et andet sted og glemte total at nyde nuet... Det føler jeg at jeg er blevet bedre til.
Jeg er også priviligeret med nogle kanon dejlige veninder som jeg deler meget med, og som giver mig ro. Jeg er blevet bedre til at bruge min familie, og forstår at sætte pris på den og bruge den.
