så forfærteligt

Et nært familie medlem har været udsat for noget forfærteligt... Jeg kan og vil på ingen måde skrive hva det er, for det må ikke komme ud. Men lige meget hva så kommer det til at have stor betydning for fremtiden. Vi ved indnu ikke omfanget eller hva det konkret vil sige.. Men lige nu er min familie også bare rystet i den grundvolde og alle er utrolig ked af det. Og vi står med en forfærtelig følelse af afmagt. For vi kan intet gøre ud over at støtte og vis at vi er der... Jeg kan godt mærke at fordi jeg er gravid er mine følelser meget mere ude på tøjet og jeg har meget sværer ved at håndtere den slag.... Og behovet for at skriver kommer igen op i mig. Mest bare lige for at få styr på mine tanker... Det skal jo ikke gå ud over andre at jeg er gravid og jeg ønsker at kunne være der fuld ud og kunne give min fulde støtte...

Jeg er overrasket over hvordan hele ens liv kan blive ændret i løbet at meget meget kort tid og hvor lidt man så kan gøre for at få det ordnet igen... Ingen kan gøre noget, vi kan håbe på et mirakel men dem har vi vist opbrugt i min familie... Jeg kan heller ikke se hva der skulle ske som kunne gøre dette bedre... Men der er ikke andet at gøre end vente tiden af og se hva fremtiden bringer...

Heldigvis står min familie sammen og vi virker stærker som familie end nogenside før...

Ikke barnløs mere....

Sad lige og læste på sechestolen side om hendes dejlige skanning... Og så slog det mig lige endnu en gang.. Ja nu er jeg da på ingen måde barnløs mere... Jeg har ellers længe stadig følt mig som en del af dem, men det kan jeg da virkelig ikke være mere, nu hvor vi endda kan selv.... Hvem ville have troet det for bare 3år siden... At sidde her på den anden side og kigge tilbage er som en drøm... Min drøm har altid været 2børn, og da jeg fandt ud af at vi havde svært ved det var det især tanken om måske ikke at få nogle børn eller kun et barn der fyldte meget... Og ja de to ting fyldte nogle dage lige meget... 1barn ville selvfølgelig gøre mig lykkelig, men drømmen var jo med 2....

Men det er underligt om 6 og max8uger har jeg så fået mit største ønske opfyldt... Det er da vildt... Jeg glæder mig mere og mere dag for dag.. Jeg har stadig overhovedet ingen fornemmelse af hva det bliver hvilket for mig er lidt underligt... Sidst regnede jeg med det blev en dreng.... Denne gang må jeg melde helt pas... Og bare ønske mig et sundt og rask barn...