Blog

Jeg ved godt jeg ikke skriver særlig tit mere. Men det skyldes 2 ting. Den ene er den logiske, tiden er mere begrænset nu. Da jeg jo har en der kræver min fuldes opmærksomhed... Men den anden er at jeg ikke har så stort et behov for at skrive mere. Jeg har jo brugt min blog som en dagboghvor jeg kunne komme af med alle mine frustrationer og oplevelser omkring BIB og graviditets besværet. Men der sker da meget med ham og han har jo været meget syg. Men lige pludselig er jeg blufærdig og har ikke lyst til at dele det med hele verden... Underligt... Men det skyldes måske behovet for at have ham for mig selv... Men jeg føler også jeg mister lidt af min anonymitet ved at skrive om ham. Hvorfor ved jeg ikke... Jeg vil der med ikke siger jeg holder op med at blogge for det kan jeg ikke undvære.

Der er ikke sket mere i hus handlen siden sidst. Da der skal laves en ny tilstands report og den går vi og venter på bliver lavet... Men nøj hvor vi glæder os til at flytte og få vores eget. Det bliver så fedt...

Sønnens brok har vi stadig ikke fået nogen dato for. Da lægerne bliver ved med at sende mig vidre til et andet sygehus. Men nu burde vi snart få en indkaldelse til operation..

Han gulsol spøger stadig det gider ikke falde ordenligt. Vi har lige været ude og få taget en test i dag og det er kun faldet fra 167 til 148 på en mdr. det er godt nok ikke meget...

Min mave er stadig ikke i orden. Men det er nu på et plan hvor jeg kan holde til det. Og ikke som de to værste uger, hvor jeg var oppe på at være på wc 25gange om dagen...Mod 3-6 gange nu. Dette er stadig ikke akseptabelt men jeg kan intet gøre så længe jeg ammer og det kan lægen heller ikke.

Vi prøver igen

Vi er endnu en gang gået igang med en hus handel. Denne gang et lille fint hus, hvor der intet skal laves. Da det ikke er særlig stort har de haft svært ved at komme af med det. Så forhåbenlig kan vi snart få styr på den del af vores liv. Men det er da også i sidste øjeblik. Vi skal være ude herfra den 1/8....
Ellers går jeg og bøvler med læger. Min søns brok har vist sig endnu en gang og han blev endnu en gang hammer dårlig så jeg vil meget gerne have de operere ham snarts muligt men det er vist nemmere sagt end gjort. Vi går bare begge helt i panik og vi kan bare ikke få det ind igen. Men alle tre gange det er sket har lægerne også haft svært ved det. Så det er vel ikke så underligt vi ikke kan.